Salgs- og leveringsbetingelser

Herunder kan du læse og downloade buffed pictures salgs- og leveringsbetingelser.

Download salgsbetingelser som PDF.

1. Anvendelse

  • Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om buffed pictures, CVR-nummer 40564519, (”Virksomheden”) salg og levering af serviceydelser inden for medieproduktion, herunder video, grafik og fotografering, til erhvervs- og privatkunder.

2. Aftalegrundlag

  • Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.
  • Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
  • Juridisk status. Hver af parterne skal straks give medkontrahenten underretning, hvis parten ændrer status som juridisk person, tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.

3. Serviceydelser

  • Standard. De serviceydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, udføres håndværksmæssigt korrekt.
  • Kundens medvirken. Kunden skal give Virksomheden adgang til personale og oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at udføre serviceydelserne.
  • Lovgivning og standarder. Virksomheden er ikke ansvarlig for, at serviceydelserne opfylder lovgivning eller standarder eller kan anvendes til konkrete formål, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.

4. Pris og betalingsbetingelser

  • Pris. Prisen for serviceydelserne følger Virksomhedens gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms.
  • Kørsel. Afregnes efter statens gældende kilometertakst.
  • Udgifter. Udgifter til kost og logi m.v. i forbindelse med udførelsen af serviceydelser, som i forvejen ikke er påsat et tilbud, refunderes af kunden til kostpris plus et håndteringstillæg på 15%.
  • Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer for serviceydelser senest 8 dage efter dato påført faktura. Alle ordre over 40.000,- eksklusiv moms. vil blive delt i to faktura. Første del fremsendes efter 1. optagedag, anden del fremsendes efter levering af sidste produkt. Ovenstående er gældende medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.

5. Forsinket betaling

  • Rente. Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 6%, pr. påbegyndt måned, samt et gebyr på 100,00 DKK.
  • Ophævelse. Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for serviceydelser senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Virksomheden, har Virksomheden ud over rente efter pkt. 5.1 ret til at: (i) ophæve salget af de serviceydelser, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af serviceydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

6. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser

  • Tilbud. Virksomhedens tilbud er gældende i 30 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet.
  • Ordrer. Kunden skal sende ordrer på serviceydelser til Virksomheden skriftligt.
  • Ordrebekræftelser. Virksomheden tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på serviceydelser til kunden skriftligt senest 7 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Virksomheden.
  • Ændring af ordrer. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på serviceydelser uden Virksomhedens skriftlige accept.

7. Aflysning

  • Aflysning af optagelse. Ved Kundens aflysning af optagelse forbeholder Virksomheden sig til efter følgende takster at fakturere for serviceydelsen.
    Ved aflysning mindre end 24 timer inden optagelse faktureres for 100% af præproduktion og produktionsomkostninger.
    Ved aflysning 24-48 timer før optagelse faktureres for 50% af præproduktion og produktionsomkostninger.
    Ved aflysning 48-72 timer før optagelse faktureres for 25% af præproduktion og produktionsomkostninger.
    Ved aflysning mere end 72 timer før optagelse, faktureres kun for allerede betalte ydelser i forbindelse med produktionen, eksempelvis, hotel, billeje, udstyrsleje, freelancere, mv. Al postproduktions regnes ikke med i disse betingelser.

8. Produktion

  • Produktioner skal til enhver tid overholde den aftalte tid. Overtid forårsaget af Virksomheden grunden eventuelle komplikationer undervejs faktureres ikke. Overtid som ikke er varslet på forhånd jf. den indgåede aftale vil blive faktureret med 200% af gældende timepris pr. påbegyndt time.

9. Levering

  • Leveringstid. Virksomheden leverer serviceydelser senest til den tid, der fremgår af Virksomhedens ordrebekræftelse eller aftale skriftligt på anden vis.
  • Undersøgelse. Kunden skal undersøge alle serviceydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden har opdaget eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.

 10. Forsinket levering

  • Meddelelse. Hvis Virksomheden forventer en forsinkelse i leveringen af serviceydelser informerer Virksomheden kunden om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.
  • Ophævelse. Hvis Virksomheden undlader at levere serviceydelser senest 30 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.

11. Ansvar

  • Ansvar. Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.
  • Ansvarsbegrænsning. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 20% af det salg af serviceydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddelbart foregående kalenderår. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis Virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
  • Indirekte tab. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.
  • Force majeure. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.

12. Immaterielle rettigheder

  • Ejendomsret. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder herunder råfiler, der opstår i forbindelse med Virksomhedens udførelse af serviceydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden.
  • Brugsret. Kunden har en tidsubegrænset, vederlagsfri, overdragelig licens til at benytte de bestilte produkter jf. aftalen.
  • Krænkelse. Virksomheden er ikke ansvarlig for leverede serviceydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder, medmindre krænkelsen er forsætlig. I det omfang Virksomheden måtte blive mødt med påstand om leverede serviceydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder, skal kunden skadesløsholde Virksomheden, medmindre krænkelsen er forsætlig.

13. Fortrolighed

  • Videregivelse og brug. Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge Virksomhedens erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.
  • Beskyttelse. Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Virksomhedens fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 12.1. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.
  • Varighed. Parternes forpligtelser efter pkt. 12.1-12.2 gælder under parternes samarbejde og uden tidsbegrænsning efter samarbejdets ophør uanset årsagen til ophøret.

14. Opbevaring af data

  • Virksomheden forpligter sig til at gemme alt materiale vedr. produktionen i minimum 1 år fra afslutningen af projekt. Dette kan ændres til kortere eller længere tid, dog kun på baggrund af en skriftlig aftale mellem parterne.

15. Behandling af personhenførbare oplysninger

  • Behandling. Virksomheden behandler personoplysninger under behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og -loven. Oplysninger om Kundens navn, adresse, e-mail, telefonnummer, mv. benyttes alene i forbindelse med Kundens bestilling, kommunikation og andet specifikt formål.
  • Den registreredes rettigheder. Virksomheden efterlever den registreredes rettigheder (bl.a. ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse, dataportabilitet, klage og ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering).
  • Opbevaring og videregivelse. Virksomheden opbevarer oplysningerne så længe, det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne behandles. Virksomheden hverken videregiver, sælger eller på anden måde overdrager oplysninger til tredjemand, medmindre Kunden har givet accept til dette.
  • Kontakt. Ønsker Kunden oplysninger om, hvilke data der bliver behandlet, at få data slettet eller korrigeret, kan Kunden kontakte buffed pictures på lp@buffed.dk.

16. Gældende lov og værneting

  • Gældende lov. Parternes samarbejde er i alle henseender underlagt dansk ret.
  • Værneting. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samarbejde, skal afgøres ved en dansk domstol.

 

©buffed pictures 2025